jan
Pionergrupper i en nøddeskal
En af målsætningerne for Pionergrupperne er at udvikle, indsamle og afprøve så mange strategier som muligt, som kan få hverdagslivet med børn med autisme til at fungere lidt bedre.
I Pionergrupperne har vi hver gang mindst et af vores børn på som “case”, hvor vi fokuserer på barnets styrker og problemområder. Her kommer der hver gang en lang liste af ideer og strategier, som kan prøves af til næste gang. De fleste forældre har nemlig nogle skønne “tricks”, som hjælper lige præcis deres børn i nogle særlige situationer, og mange gange oplever vi at én families opfindsomhed er kommet de andre deltagere til gode!
Som noget helt nyt tilbyder vi nu fra begyndelsen af 2011 hver deltager én personlig blog, hvor livet og de mange gode erfaringer kan blive delt med hinanden. Sagt med andre ord; de gode samtaler fra vores workshops behøver slet ikke stoppe ved endt forløb, men kan fortsætte her på websitet!
Vi glæder os til at kunne præsentere dette mere uddybende inden længe.
Psykologisk Ressource Center




